Europan Denmark har til opgave at varetage den danske del af det europæiske konkurrencesamarbejde. Danmark har været medlem af Europan samarbejdet siden Europan 9 og består udover sekretariatet af en komité som bl.a. har til opgave at være med til at udbrede kendskabet til konkurrencen blandt danske kommuner og både unge arkitekter.
Europan er støttet af Kulturministeriet og Arkitektforeningen. Sekretariatet for Europan Denmark varetages af Dansk Arkitektur Center (DAC) og Arkitektforeningen medvirker som konkurrenceteknisk rådgiver. Europan gennemføres i tæt samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.
Har du spørgsmål til konkurrencesamarbejdet, deltagelse eller andet er du meget velkommen til at kontakte Europan Denmark.





